Henrik

Jeg blev kørelærer i 1994. Da jeg startede køreskolen kørte jeg bus hos HHJ Odderbanen. Medens jeg blev storvogns kørelærer i 1996 kørte jeg ved Odder TAXA. Jeg har været på AMU centre rundt om med og uden egen lastbil, Amu center Horsens, Amu Østjylland, Amu Djursland, TUC syd/Dekra Vejen og Århus.

Jeg har voksen pædagogisk underviser uddannelse fra Amu ansættelsen. Efter salg af lastbil køreskolen kørte jeg lastbil hos Hørkram food service indtil bil køreskolen var kørt op på fuld tid. Før køreskolen startede, er jeg udlært landbrugsmaskinmekaniker hos SP Maskiner, og har kørt maskinstation i Skablund og Odder.

Jeg har altså haft arbejde som chauffør, på traktor,- bil,- lastbil.- bus,- og kørelærer til alle køretøjer, og vil gerne give alt min erfaring videre til eleverne, så de kan passe på alle fare ved forskellige køretøjs typer.

Lone

Jeg blev uddannet kørelærer i 2016. Inden jeg startede min kørelærer uddannelse har jeg gennemført voksenpædagogisk grunduddannelse og Akademiuddannelse i ungdoms- og voksenuddannelse. Er oprindelig uddannet automekaniker og har siden 1998 arbejdet med bilsyn.

Fra 2003 – 2005 læste jeg maskinmester på Århus maskinmesterskole, så jeg kunne blive bilinspektør. Så har en bred viden om ikke bare biler men alle køretøjer. Har også ganske kort kørt bus ved HHJ odderbanen og lufthavnsbus ved Århus lufthavn.

Har kørekort til alle kategorier, så når jeg fortæller om manøvreegenskaber/udfordringer/begrænsninger ved forskellige køretøjs kategorier, er det ting jeg har prøvet i praktisk, og har en stor teknisk viden om.

Jacob

Jeg hedder Jacob og er er nyuddannet kørelærer fra november 2021, hvor Henrik Bo har stået for den praktiske uddannelse, mens jeg har taget den teoretiske uddannelse ved MKU i Viborg. Jeg er uddannet til at kunne give kørekort til kategori B.

Jeg bor i Horsens sammen med min familie bestående af min hustru og snart to børn

Inden jeg blev kørelærer arbejdede jeg som logistik medarbejder ved et handels selskab i Vejle. Jeg har i mange år gerne villet være kørelærer, og forventer også at bygge de resterende kategorier på med tiden.

Morten

Jeg blev uddannet kørelærer til Bil i 2000, til Lastbil og Bus i 2001 og til MC i 2007. Jeg har helt fra starten haft et tæt samarbejde med Henrik Bo, det har blot varieret i omfang, afhængigt af hvor jeg også har lagt mit engagement.
I dag arbejder jeg halv tid på Learnmark efteruddannelse i Horsens, som faglærer indenfor transport.

Jeg er superglad for at kunne være fleksibel og arbejde indenfor stort set alt der rører sig indenfor kørekort og transportuddannelse. For mig er det kilden til at holde engagementet, og at det altid er sjovt at tage på arbejde. Det betyder jeg normalt kører med 4 elever pr. hold, der starter her hos Henrik Bo, da det giver mulighed for der altid er tider til dem der er i gang med at erhverve sit kørekort!

Jeg har en pædagogisk grunduddannelse, samt har løbende deltaget i mange forskellige typer efteruddannelse indenfor transportuddannelse. Jeg har undervist indenfor alle genre af kørekort (Dog ikke knallert) Jeg er oprindeligt uddannet Landmand, og har ellers arbejdet som maskinfører, chauffør, uddannelsesleder, chef i en transportskole, produktspecialist/sælger for simulatorer til bl.a. køreskoler.

Ud over en pædagogisk fornuftig og logisk tilgang til indlæring af de nødvendige kompetencer, bedriver jeg overordnet min undervisning efter devisen, vi er alle forskellige, der er ikke to der ens, og vi lærer dermed alle på forskellig vis og i forskelligt tempo. Derudover arbejder jeg altid med en fælles grundsten, såsom tryghed, en god tone og en sjat humor altid er vigtigt!

Det skal være en god oplevelse at tage sit kørekort og jeg sætter en stor ære i at alle elever/kunder får maximalt udbytte af undervisningen.
Jeg glæder mig til at møde dig